Finansministeriets værdi af et statistisk liv

Monetariseringen af trivselseffekter i værdibanken er baseret på eksisterende erfaringer med værdisætning i andre sammenhænge, og følger Frijters & Krekel’s [1] tilgang til værdisætning af enheden WELLBY. De anvender det veletablerede mål QALY (quality adjusted life years), og undersøger hvad det svarer til i antal WELLBYs - altså hvor mange WELLBYs svarer til ét kvalitetsjuseteret leveår. Den monetariserede værdi af en QALY kan dermed anvendes til at værdisætte en WELLBY. 

UK Treasury viser, at en QALY er associeret med en 7 point ændring i livstilfredshed (går fra 8 til 1)[2]. I Danmark har vi ikke en gældende monetær værdi på en QALY. Finansministeriet har værdisat “Værdien af et leveår” – en VOLY, som er baseret på værdien af et statistisk liv[3]. I UK Treasury har man valgt at værdisætte en QALY og en VOLY ens, så én VOLY svarer til én QALY[4]. Baseret på dette, antages det, at den danske VOLY-værdi kan anvendes til at værdisætte vores WELLBY. I 2021 værdisatte Finansministeriet i Danmark værdien af et leveår, én VOLY, til 1,3 mio. kr. per år[5].

Med afsæt i disse antagelser, kan vi udlede en dansk værdi for ét points livstilfredshed.

Værdien af en WELLBY =VOLY/(8-1)=1.300.000 kr./(8-1)=185.714 kr. (2021 priser)

En ændring på ét point på livstilfredshedsskalaen tildeles således en værdi på 186.000 kr. per person per år (2021 priser).

‍

‍

Flere tilgange til monetarisering

Open Social Value Bank følger den dominerende del af litteraturen, hvor der primært arbejdes med kvantificering og monetarisering af subjektiv trivsel gennem livstilfredshed. Monetarisering sker gennem etablering af en betalingsvillighed for trivsel eller livstilfredshed. Vi har dermed behov for at kunne estimere, hvor stort et pengebeløb (typisk indfanget i indkomst), der kan skabe den samme ændring i subjektiv trivsel som en ændring i en konkret social parameter, eller hvor meget samfundet er villig til at betale for denne ændring. 

Den grundlæggende udfordring, når vi ønsker at monetarisere, er at indkomsten med stor sandsynlighed vil være endogen. F.eks. har tidligere litteratur vist at individer der føler dig gladere eller mere lykkelige senere har højere lønninger. I forskningen har man forsøgt at håndtere denne udfordring ved at udnytte forskellige eksogene ændringer i indkomst (lottovindere, store pludselige indkomstskift), og resultaterne viser relativt store forskelle i de resulterende indkomstkoefficienterne. I Green Book vurderes det, at de primære kilder til denne variation i indkomst-koefficienterne er endogenitet i den statistiske model, hvor bevidste individer er overfor indkomstændringer,  hvorvidt effekten er kort- eller langsigtet, og hvorvidt gevinster eller tab i indkomst tages i betragtning[2]. 

Denne udfordring og kompleksitet er uundgåelig, og kan give anledning til mange diskussioner og usikkerheder. 

I England har man tidligere værdisat WELLBY-enheden via regressionsanalyser af observationsdata, eller ved brug af kvasi-eksperimentelle tilgange som anvendelse af lotterivindere som instrument variable. Der er dog en række begrænsninger forbundet med disse tilgange, herunder at i regressionsanalyser ikke kan etablere en klar kausalitetsretning eller at der er problemer med selektionsbias, mens instrument-variabel tilgangen har nogle begrænsninger i forhold til ekstern validitet.

På nuværende tidspunkt bruges primært to tilgange til at værdisætte én WELLBY enhed i England. Den ene tilgang er baseret på den værdi som allerede er brugt i the National Health Service (NHS) for én QALY-enhed (£60.000), som dernæst konverteres til WELLBY (≈£10.000). Den anden tilgang er baseret på at værdien for én WELLBY (≈£16.000) er sat via valghandlingsekperimenter (Discrete Choice Experiments) og en analyse af forholdet mellem indkomst og livstilfredshed. Man har i årevis brugt valghandlingsekperimenter til at varer og tjenester der ikke normal har en markedsværdi. Det nye ved valghandlingsekperimenter indenfor social værdisætning er, at man bruger livstilfredshed som det primære udfald, og kan identificere forholdet med indkomst samt forskellige livssituationer og vilkår. Styrken ved valghandlingsekperimenter er blandt andet, at eksperimentet kan randomiseres, og at de værdier der identificeres derfor betragtes som kausale. I UK Treasury Green Book bruges mellemværdien af resultaterne for de to metoder, altså £13.000 (£10.000; £16.000). 

Open Social Value Bank er åben for at arbejde eksplorativt med monetariseringen, gennem afprøvning af forskellige tilgange. Herved tror vi på, at der bedst kan skabes konsensus omkring den danske værdisætning. Konkret foreslås det at afprøve tre tilgange, der hver har fordele og ulemper.

• Tilpasning til eksisterende værdiansættelser
• Regressionsanalyser af observationsdata
• Valghandlingseksperiment

Regressionsanalyse

Denne tilgang tager vi i udgangspunktet i estimationsligningen

Grundideen med denne tilgang er at etablere et bytteforhold mellem indkomst og trivsel. Det vil sige, for en given trivselseffekt, hvor stor indkomststigning/fald skal et individ opleve for, at der skabes en tilsvarende trivselsændring. Eller sagt på en anden måde, hvor stor en indkomststigning, der vil skulle til for, at et individ vil være indifferent mellem en indkomststigning og et løft af det sociale parameter.

Her trækker vi på kernebegreber i den økonomiske værktøjskasse, når vi forsøger at beregne det marginale substitutionsforhold (MRS, marginal rate of substitution) mellem den ikke-handlede markedsgode (den sociale parameter) og indkomst, mens vi holder den subjektive trivsel konstant. De Marginale substitutionsforhold kan vi i en simpelt form udtrykke som:

|MRS| = ꞵ_SP / ꞵ_{I ,}

hvilket repræsenterer forholdet mellem de estimerede effekter - altså koefficienterne fra en robust regressionsanalyse. Den altoverskyggende antagelse her er, at vi kan etablere et kausalt link mellem den sociale parameter og subjektiv trivsel, og mellem  indkomst og subjektiv trivsel (målt som livstilfredshed). Det er altså helt essentielt, at vi har gode og troværdige estimater, hvilket knytter an til diskussionen rejst tidligere i kapitlet.

Valghandlingsekperiment

En tredje tilgang er valghandlingseksperimenter, der potentielt kan afhjælpe en række at de metodiske barrierer der kan være forbundet med den regressionsbaserede tilgang. Den grundlæggende idé med denne tilgang er, at respondenter fra vores ønskede populationen besvarer et spørgeskema, hvor de præsenteres for en række af valg, hvor de skal beslutte hvilken af to hypotetiske personers livssituation, Person A og Person B, som de opfatter, er forbundet med den højeste livskvalitet. Respondenterne bliver oplyst om de to personers indkomst samt en række sociale parametre, som vi ønsker at beregne den sociale værdi af. Det kunne f.eks. være, hvorvidt de føler sig ensomme, eller hvor sikkert det nabolag de bor i er. Udover de sociale parametre, er de to personer fuldstændig ens på eksempelvis alder og køn. 

Hver respondent bliver præsenteret for en række valg mellem de to hypotetiske personers livssituation og de bliver bedt om at vurdere de to personers livstilfredshed på en skala fra 0 til 10. De to hypotetiske personers værdier for de sociale parametre genereres tilfældigt for hvert valg. Derved er Person A’s og Person B’s karakteristika komplet uafhængig af alle andre faktorer. Dette er helt essentielt, og hvad som siden hen tillader, at vi kan holde alle andre faktorer, som kan påvirke vurderingen af livstilfredshed, konstant. Idet alle andre faktorer ikke varierer, kan vi estimere kausale estimater af den opfattede betydning af hvert af karakteristikaene for livstilfredshed.

I spørgeskemaet bliver respondenterne derudover bedt om at oplyse deres alder og køn, hvilket betyder, at vi senere kan beregne de sociale værdier heterogent, dvs. på tværs af relevante subgrupper. Dette tillader eksempelvis, at vi kan estimere værdien af sociale parametre for mænd og kvinder særskilt.

‍

‍