To trin til social værdisætning
Download PDF

Social værdisætning ved Subjective wellbeing evaluation

Subjective wellbeing valuation er en relativ ny metodetilgang. Den adskiller sig fra andre metoder, der kan anvendes til at værdisætte ikke-handlede markedsgoder, da værdierne baseres på, hvordan disse goder påvirker selvrapporterede mål for trivsel, såsom livstilfredshed. I Open Social Value Bank benytter vi Subjective Wellbeing Valuation tilgangen til at sætte værdi på trivsel. Vi læner os således op ad det britiske Finansministeriums Green Book[1], samt Frijters & Krekels [2]. En grundlæggende antagelse for denne tilgang er, at målet for livstilfredshed (og øvrige anvendte subjektive trivselsmål) fungerer som gode approksimationer for individers underliggende nytte.

Afsættet for Opens Social Value Bank er således på linje med OECDs fokus på subjektiv trivsel og en veletableret forskningslitteratur, der peger på en stærk sammenhæng mellem sociale parametre og trivsel udtrykt ved livstilfredshed. Når vi med dette afsæt fokuserer på social værdisætning, arbejder vi grundlæggende  med to trin. 

Trin 1: udledning af en robust (og kausal) sammenhæng mellem konkrete sociale parametre og subjektiv trivsel. 

Trin 2: monetarisering af subjektiv trivsel gennem etablering af betalingsvillighed for identificerede trivselseffekter

Figur: Fra Social forandring til trivsel og fra trivsel til monetær værdi

Referencer

[1] H. Treasury, Wellbeing Guidance for Appraisal: Supplementary Green Book Guidance. 2021. [Online].

[2] P. Frijters and C. Krekel, A handbook for wellbeing policy-making: history, theory, measurement, implementation, and examples, First edition. Oxford, United Kingdom ; New York, NY: Oxford University Press, 2021.